fredag den 3. september 2010

Peberkagehjerter, -figurer og et lille hus - Gingerbread



En kurv fuld af skønne peberkagefigurer!

Har aldrig lavet et hus, men efter at have læst "Hans og Grete" med ungerne, har jeg i år besluttet mig for, at nu skal det ske. Heksens hus skal udelukkende stå og pynte på et bord i december, men naturligvis skal der også  blandes, æltes, udstikkes og bages diverse figurer, der skal dekoreres og nydes - uuhm ...

En hurtig opskrift på en god dej, synes jeg i hvert fald selv, er denne her, som kan gøres større, hvis man har lyst til en god, stor portion:


150 gr farin
250 gr sirup
150 gr margarine
1 tsk ingefær
3 tsk kanel
½ tsk nelliker
2 tsk natron
1 æg
500 gr mel.

Først smelter du farin, sirup og margarine
Bland så de skønne krydderier og natron sammen og tilsæt det, når farin, sirup og margarine er afkølet
Så rører du ægget i blandingen, og herefter melet
Denne blanding bør hvile til næste dag - eller i hvert fald stå par timer i køleskabet
Udrul nu dejen i ca. ½ cm tykkelse - udstik eller udksær dine figurer

Nu er de klar til at komme i ovnen - ved ca. 200 grader i 8-10 min.
Der er mange, der vælger at komme lidt peber i dejen, jeg er ikke en af dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar